Attractions in Aarhus
Aarhus er en international storby, der med sin blanding af ungdommelig energi og attraktivt erhvervsliv gør Smilets By til et dynamisk område, hvor pulsen altid banker. Byen er en af Danmarks ældste og kan spores helt tilbage til midten af 700-tallet.
Mulighederne er mange i en by fyldt med spændende seværdigheder og attraktioner. Blandt de mest populære er ARoS Kunstmuseum, Den Gamle By, Moesgård Museum, Aarhus Teater og Tivoli Friheden.
Aarhus har desuden en helt fantastisk placering nær skov, havn og strand, hvilket gør byen attraktiv for enhver, uanset om det er unge mennesker, pensionister, børnefamilier, livsnydere eller studerende.
Få optimalt ud af dit ophold i Aarhus. Med et AarhusCARD får du gratis adgang til en række attraktioner og aktiviteter.
- Danmarks næst største by
- Omkring 300.000 indbyggere
- Kan spores tilbage til år 700
- Kendt for sit karakteristiske gulstenede Universitet
- Europæisk Kulturhovedstad i 2017