Marselisborg Slot

Marselisborg Slot ligger i naturskønne omgivelser små 1,5 km fra Helnan Marselis Hotel og er H.M. Dronningens sommer- og juleresidens i Aarhus. Slottet er omgivet af en park i engelsk stil med små søer, en rosenhave og en række kunstværker.

Det er ikke muligt at komme ind på selve slottet, men når Dronningen ikke selv er på besøg i Aarhus, er det tilladt at gå en tur i den smukke park, som er speciel flot om sommeren, når roserne blomstrer. Og selvom det ikke er muligt at se slottet indefra, kan I stadig lade jer fascinere af de smukke motiver med inspiration fra havet, der udsmykker bygningen.

Hvis Dronningen og resten af kongefamilien befinder sig på Marselisborg Slot er der lukket for haven. Her kan I i stedet opleve vagtskiftet kl. 12.00.

Køb Gavekort