FAQ - ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet svarene på de spørgsmål, vi oftest får – så du nemt kan få overblik og ro i maven inden dit ophold. Har du brug for hjælp udover det, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os direkte.

Praktisk information
Hvordan booker jeg et værelse?

Du kan booke et værelse her. Du er også velkommen til at ringe til os her.

Hvornår kan jeg checke ind og ud?
Check-in er fra kl. 15.00. Check-out senest kl. 11.00.
Kan jeg få tidlig check-in eller sen check-out?

Ja, vi tilbyder tidlig check-in fra 100 kr., hvis værelset er klar. Ankommer I før check-in og ønsker at vente, opbevarer vi naturligvis jeres bagage – sikkert og uden beregning. Sen check-out tilbyder vi desværre ikke.

Hvad gør jeg, hvis jeg ankommer sent?

Kommer du efter midnat, så giv receptionen besked – så står vi klar til at tage imod dig. Receptionen holder døgnåbent og kan kontaktes her.

Kan jeg opbevare min bagage?
Ja, vi tilbyder gratis bagageopbevaring.
Hvordan afbestiller jeg mit ophold?

Ved direkte booking kan du afbestille frit indtil kl. 14.00 på ankomstdagen. Tjek vilkår ved eksterne bookingplatforme. Afbestil direkte her.

Må jeg tage min hund med?

Ja, hvis det er aftalt på forhånd. Det koster 200 kr., og vi skal informeres inden ankomst. Du kan altid ringe til os på 98 12 00 11.

Hvordan betaler jeg?
Vi tager imod alle gængse betalingskort – dog ikke MobilePay.

 

Hvad gør jeg hvis jeg glemmer noget på hotellet?

Kontakt vores reception her. Hvis vi har fundet din ejendel skal vi nok passe godt på den.

Parkering og transport
Er der parkering ved hotellet?
Vores egen parkeringsplads ligger lige bag hotellet med indkørsel fra Urbansgade. Det er en udendørs og centralt placeret plads tæt på bagindgangen.
Koster parkering ekstra?
Ja, parkering koster ca. 100 kr. pr. døgn via appen EasyPark. I receptionen finder du en QR-kode, der guider dig videre.
Kan jeg reservere en parkeringsplads?

Nej, pladserne er først-til-mølle og kan ikke reserveres på forhånd. Du er dog velkommen til at kontakte vores reception for at høre om der er ledige pladser, vi kan dog ikke garantere noget. Ring til receptionen her.

Er der el-ladestandere ved hotellet?
Ja, vi har enkelte pladser med ladestandere på hotellets område.
Hvordan finder jeg parkeringspladsen?

Drej ad Stengade før Cimbrertyren, følg Ladegårdsgade og drej til højre ad Urbansgade – og igen til højre ved første sving. Se kortet her.

Er det nemt at komme hertil med offentlig transport?

Ja. Hotellet ligger 650 meter fra banegården og 1 km fra busterminalen – begge i gåafstand. Du kan planlægge din rejse via rejseplanen.dk 

Tilbyder I lufthavnstransport?

Vi tilbyder ikke shuttle, men Aalborg Lufthavn ligger kun 6,4 km væk. Vi hjælper gerne med at bestille en taxa.

Faciliteter
Har alle værelser eget bad?
Ja, med enten badekar eller bruser.
Er der gratis WiFi?

Ja, på hele hotellet. Wifi-koden kan findes i receptionen. 

Er der TV og værdiboks på værelset?
Ja, begge dele er standard.
Hvordan foregår rengøring?
Ønsker du ekstra rengøring, skal skiltet hænges på døren. Ønsker du nyt sengetøj, skal det lille grønne kort lægges synligt på sengen.
Er hotellet handicapvenligt?
Ja, vi har elevator, handicapvenlige indgange, toiletter og værelser.
Har I elevator?
Ja, op til og med 4. sal.
Har I fitnessrum?

Ja, et stort og lyst rum i kælderen med udstyr til både cardio, styrketræning og yoga.

 

Har I swimmingpool eller spa?
Nej, men vi ligger 3,3 km fra Vestre Fjordpark – et stort friluftsbad.
Har I udendørsområder?
Ja, to gårdhaver og værelser med altan.
Må man ryge på værelserne?
Nej, men der må ryges på altaner og i gårdhaverne.
Har I strygefaciliteter?
Ja, et strygerum på 4. sal med strygejern og strygebræt.
Tilbyder I roomservice?
Nej.
Har I børnefaciliteter?
Ja, puslebord, højstole og babysenge til opredning på dobbeltværelser.
Mad & drikke
Serverer I morgenmad?
Ja, en kontinental morgenmadsbuffet er inkluderet.
Hvornår serveres morgenmad?
Hverdage: 6.30–9.30 / Weekender: 7.00–10.00.
Hvad indeholder morgenmadsbuffeten?
Friskbagt brød, smoothies, chiagrød, overnight oats, æg, pandekager, juice, kaffe, marmelade og mere. Der er også veganske, vegetariske og laktosefri muligheder.
Serverer I frokost eller aftensmad?
Nej, kun morgenmad i hverdagen. Ved møder og selskaber tilbyder vi dog fuld forplejning.
Har I en bar?
Receptionen serverer øl og cocktails hele døgnet. Vores bar åbnes ved særlige arrangementer.
Tager I hensyn til allergier og særlige kostbehov?

Ja, hvis vi får besked på forhånd. Kontakt vores køkken her.

Oplevelser & seværdigheder
Ligger hotellet tæt på centrum?

Ja, midtbyen er i gåafstand – med shopping og oplevelser lige om hjørnet.

 

Hvilke restauranter anbefaler I?

San Giovanni– 1 min. gang
En af Aalborgs ældste restauranter.

 

Azzurra – 3 min. gang
Italiensk stemning og prisvindende pizza.

 

Café Vi2 – 6 min. gang
Afslappet atmosfære med vegetar- og glutenfrie muligheder.

 

Alimentum – 13 min. gang
Aalborgs første Michelin-restaurant med grønt i centrum.

Er der kulturelle seværdigheder tæt på?
Aalborg Historiske Museum – 2 min.
Oplev byens historie fra vikingetiden og frem.

 

Aalborg Kloster – 6 min.
Book en guidet tur i smukke, historiske rammer.

 

Utzon Center – 15 min.
Arkitektur- og designcenter skabt af Jørn Utzon.

 

Kunsten – Museum of Modern Art – 15 min.
Moderne kunst og inspirerende udstillinger.

 

Musikkens Hus – 17 min.
Koncerter, opera og storslået arkitektur.

Er der oplevelser for børnefamilier?
Aalborg Zoo – 20 min. gang / 6 min. i bil
Familievenlig zoo – også med julelys i vintermånederne.

 

Cable Park – 30 min. gang / 8 min. i bil
Wakeboard, SUP og sauna ved havnefronten.

 

Vestre Fjordpark – 35 min. gang / 9 min. i bil
Svøm, ro eller slap af i Aalborgs store havnebad.

 

Maximum – 15 min. i bil
Indendørs legeland med bowling, VR og lasertag.

 

ArtByMe – 3 min.
Mal på keramik i hyggelige omgivelser.

 

Fandt du ikke det, du søgte?

Vi hjælper gerne. Du er altid velkommen til at kontakte os – så finder vi svaret sammen.